Hvorfor er det ikke muligt for alle studerende at betjene sig via studiets website?

Kravene for webtilgængelighed overholdes ikke på uddannelsesinstitutionernes websites. Det kan betyde, at nogle studerende ikke er i stand til at finde nødvendig information til studiet.

En nylig undersøgelse foretaget af Siteimprove viser, at uddannelsesinstitutionernes websites er fyldt med tilgængelighedsfejl. Disse tilgængelighedsfejl medfører, at flere forskellige brugergrupper har problemer med at få adgang til nødvendig information. For nogle studerende vil information være lettilgængelig, mens den for andre ikke er det.

Hvorfor sikrer uddannelsesinstitutionerne ikke, at alle kan bruge deres websites?

Retningslinjerne for webtilgængelighed har eksisteret siden 1999 (med en opdatering i 2008). Der findes danske oversættelser og vejledninger i at bruge dem. Så det handler om, at man stiller krav til sin webleverandør om at efterleve kravene, og at webredaktørerne ved, hvad der skal til for at publicere tilgængeligt webindhold. Men det lader ikke til, at uddannelsesinstitutionerne finder det vigtigt på trods af, at de studerende i højere og højere grad henvises til selvbetjening på nettet.

Undersøgelsen er baseret på stikprøver indsamlet fra i alt 22 uddannelsesinstitutioners websites. Undersøgelsen tager udgangspunkt i et lille udvalg af tilgængelighedskriterier: Indeholder websiderne de nødvendige overskrifter (headings), påkrævede alternative tekster til ikke tekstligt indhold (såsom billeder) samt en søgefunktion som er tilstrækkeligt identificeret på websiderne til, at alle brugere nemt kan finde den. Samtidig omfatter stikprøverne døde links og stavefejl på websiderne.

Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at uddannelsesinstitutionernes websites ikke lever op til de internationale retningslinjer for tilgængelighed på en række områder. Er man eksempelvis bruger af en skærmlæser, og findes der et linkende billede på en website, som ikke er forsynet med en alternativ tekst, så ved man ikke, hvad der sker, når man klikker på linket. Det samme gælder et søgefelt, hvor det er ikke angivet i tekst (ved brug af en label), hvad feltet skal anvendes til. Flere forskellige brugergrupper anvender overskrifter (headings) til at få et overblik over samt navigere på websider. Er der for få eller ingen overskrifter, så mister nogle brugere overblik og navigationsmuligheder.

Retningslinjerne indeholder en lang række andre kriterier, som ikke blot handler om at sikre tilgængelighed for en lille brugerskare med funktionsnedsættelser. Forskellige undersøgelser viser, at 20-25 procent af internetbrugerne oplever tilgængelighedsproblemer. Det kan skyldes en form for handicap, at man ikke er i stand til at anvende en computermus, at man har læsevanskeligheder (som eksempelvis ordblindhed) eller at man anvender en anden browser end den mest gængse - eller anvender en smartphone eksempelvis. Ved at efterleve retningslinjerne optimerer man for alle disse brugere.

Det hjælper også at se på en søgemaskine som en bruger med tilgængelighedsproblemer. En søgemaskine har eksempelvis brug for overskrifter og kan ikke læse et billede. Så følger man retningslinjerne for tilgængelighed, søgemaskineoptimerer man samtidig sit website.

Mennesker med handicap bruger Internettet lige så meget som alle andre, og der findes eksempelvis mange ordblinde på erhvervsuddannelserne.

Hvorfor skal de udfordres yderligere med et dårligt tilgængeligt website?