3 ting der forbedrer din interne søgning

Cleaning Search

Selv om du ikke selv har brug for at anvende søgefunktionen på dit website – du kan jo sagtens finde frem til indholdet uden - er det afgørende, at du bruger din søgefunktion ofte. Det skyldes, at søgesiden ser anderledes ud alt afhængig af, hvilket søgeord du sender af sted, så dine brugere ser en side, som du måske aldrig selv har kigget på.

Måske din søgning er i topform, men det kan også være, at der er behov for at forbedre din søgeresultatside. Søgeresultatsiden trækker på de oplysninger, der står på siderne, derfor betyder det ofte, at det er dine sider, der skal ændres i.

Her er tre gode steder at starte:

  • Byg bro mellem de ord som brugerne søger på, og de ord som I anvender på websitet.

Der er ofte en forskel. Det du kalder sundshedskort kalder brugeren måske et sygesikringskort. Det kan håndteres ved at integrere brugernes egne ord på siderne. Hvis et bestemt udtryk bevidst er blevet valgt fra, kan søgemaskinen indstilles således, at den automatisk udvider søgeforespørgslen så den medtager synonymer..

  • Giv søgeresultaterne relevante og unikke overskrifter.

Det bedste sted at gøre det er på selve siden - enten i titlen eller i overskriften. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan du måske ændre i den måde siden bliver vist i søgningen.

  • Sørg for at de mest relevante sider præsenteres først.

Din søgning bør her følge de strategier og mål, som er opstillet for websitet i øvrigt. Hvis målet med dit website er at brugerne benytter selvbetjeningsløsninger, skal selvbetjeningssider være øverst, og derefter sider med tilhørende baggrundsoplysninger. Er dit websites formål derimod at formidle de ansattes kompetencer, er det selvfølgelig personprofilerne, der skal vægtes højest.

I nogle tilfælde vil der være brug for, at man kan henvise brugerne til et eksternt website eller et subsite, som er mere relevant for en bestemt søgning.

Det er derimod typisk mindre relevant at præsentere brugerne for referater, debatindlæg og gamle nyheder først.

Det var tre hurtige tips til forbedring af interne søgeresultater, og husk du kan komme langt med en lille indsats!

0 kommentarer til 3 ting der forbedrer din interne søgning

Skriv en kommentar