Bekendtgørelsen har lige siden sin fødsel været ramt af kritik fra flere sider og med god grund. Direktivet er svært at gøre sig klog på. Ikke så meget fordi teksten kan være besværlig at forstå, men mest af alt fordi indholdet ikke stemmer overens med virkeligheden. Det lyder måske hårdt, men lad os kigge på hvilke konsekvenser direktivets overholdelse vil have og hvordan dette harmonerer med andre målsætninger og politikker vi har her i Danmark.

Danmarks konkurrenceevne svækkes

Manges bekymringer går på den konkurrenceforvridning, der vil følge af at blive pålagt direktivets restriktioner. For selv om bekendtgørelsen kommer fra EU, er tolkningen af direktivet forskellig EU-landene imellem. Der er endda lande der endnu ikke forholder sig til direktivet, heriblandt vores naboland, Tyskland. Der er i forvejen flere og flere mennesker, der handler internationalt på internettet og fragten fra Tyskland er billig. Samtidig gør Tyskland meget ud af at informere om, hvordan data bruges og at forklare, at data ikke sælges til tredjeparter. I vores naboland har de styr på deres datapolitik og deres dataejerskab, så hvorfor egentlig gøre så meget mere ud af det? Har Tyskland, igennem deres data- og privatlivspolitikker, i virkeligheden ikke løst den problematik som cookie-direktivet er sat i verden for?

Direktivændringen fra 2009, der tilføjede at brugeren skulle samtykke, skyldtes et politisk ønske om at øge beskyttelsen af brugernes privatsfære, når de færdes i en digital verden. De fleste finder det sikkert kritisabelt at et firma som Google, der med sin mission om "at organisere al verdens information og gøre den tilgængelig og brugbar for alle" udarbejder profiler på folk som de sælger til andre. Sådanne forhold bør reguleres - det sker dog ikke ved at lovgive imod en teknologi, der bruges til mange andre formål. Cookies bruges jo også til at samle statistik til de offentlige webredaktører med det formål at forbedre hjemmesiden til glæde for borgerne. Med det nuværende direktiv kan webteams ikke få information om, hvor førstegangsbesøgende kommer fra eller hvad de klikker på, på den første side. De vil derfor aldrig opdage, hvis borgerne sidder og stirrer forvirret på den samme side uden at finde hvad de leder efter, giver op, forlader siden og i stedet ringer eller møder op i den lokale borgerservice, hvilket koster samfundet langt flere penge end hvis de kunne betjene sig selv på hjemmesiden. Al erfaring viser i øvrigt, at man kun vanskeligt kan lovgive sig mod bestemte teknologier - de smarte vil hurtigt forstå at finde andre metoder til at opnå det samme.

Cookie-direktivet sløver digitaliseringen i Danmark

I dag er en stor del af internettets funktioner bygget op omkring brugen af cookies. De bruges til at huske, hvad der ligger i indkøbskurven, at man er logget ind, at man bor på Fyn (DMI) og til andre praktiske formål. Der bruges derfor også cookies til alle selvbetjeningsløsninger i Danmark og når 'Bedst på Nettet' undersøger tilfredsheden bliver der brugt cookies. Cookies har et utal af formål og man burde derfor have gjort sig flere tanker om hvad det er man vil opnå. Formålet var at beskytte brugerens privatsfære og gøre det mere tydeligt for internetbrugere, at der bliver skabt adfærdsbaserede profiler på dem, som tredjeparter kan bruge til at videresælge eller til at lave målrettet markedsføring. Det kontroversielle er dog, at lovgiverne frem for at rette loven mod en hensigt, rettede det mod en teknologi, der bruges til mange forskellige formål. Derfor er der nu mange i det offentlige Danmark, der er blevet frataget dele af deres statistik vedrørende de besøgendes brug af hjemmesiden, og det er ikke fordi de besøgende siger nej, men fordi cookie-direktivets regler begrænser mulighederne. Direktivet er dermed endt med at ramme dem, der arbejder for bedre hjemmesider, hvilket går imod regeringens egne visioner om et digitalt Danmark, hvor alle borgere skal være i stand til at kommunikere online med det offentlige. Et digitalt samfund hvor vi skal kunne læse vores post, skifte adresse, søge barsel og meget mere via internettet. Alle vil stadig gerne opnå disse mål, men kan ikke bruge værktøjerne der skal til for at forbedre internettet … var der nogen der sagde dilemma?

Mens lovgiverne undrer sig over, at der ikke er sket mere ift. overholdelse, undrer de hjemmesideansvarlige sig over, at man overhovedet kunne komme så langt med en lov, der modsiger alle andre målsætninger, der er fremsat omkring digitalisering og effektivisering. Cookie-direktivet er derfor endt med at blive en joke for mange og et eksempel på hvor skævt det kan gå, når der ikke lovgives ud fra et helhedssyn, hvor både formål og konsekvenser bliver taget i betragtning.