Siteimprove | ForsidenSiteimprove - web tools for website managers

Ballerup Kommune har lavet Danmarks bedste valgsite

Ballerup Kommune har lavet Danmarks bedste valgsite

Siteimprove har gennemgået de 98 kommunale hjemmesider, og Ballerup Kommune står som en sikker vinder af undersøgelsen med et brugervenligt, lettilgængeligt og informativt valgsite.

Ballerup Kommune har Danmarks bedste kommunale valginfo på internettet. Det viser en undersøgelse, som vi har foretaget blandt landets 98 danske kommuner i første weekend af oktober.
I alle testede kategorier kom Ballerup Kommune i toppen:
  • Er valginformationerne synlige fra forsiden af hjemmesiden?
  • Kan man ved at bruge søgemaskinen på hjemmesiden finde den relevante information?
  • Stiller kommunen et debatforum til rådighed, så borgere og byrådskandidater kan diskutere politiske temaer?


Herudover har Ballerup Kommune lavet en Valg-ABC, der på et godt og forståeligt sprog giver en indføring i kommunalvalget og de praktiske detaljer. Som én af få kommuner har Ballerup endvidere lavet en valgkalender, hvor man kan få en oversigt over vælger- og debatmøder, der afholdes frem til valget.


Ballerup Kommune har med få og enkle midler formået at skabe nogle fine websider i et godt sprog og har skabt et rum, hvor borgere og politikere kan diskutere frem til valget. Mange andre kommuner har også anstrengt sig for at give kommunalvalget de bedste betingelser, men stiller ikke så mange informationer til rådighed eller har gjort det i et tungt sprog eller har ikke sørget for at informationen er lettilgængelig.

 

Med prisen følger en check på 10.000 kr., som er øremærket til afholdelse af fest eller begivenhed for kommunens frivillige i sportsforeninger eller øvrige, som f.eks. besøgsvenner eller ulønnet arbejdskraft i genbrugsbutikker.

Download undersøgelsen

Læs Pressemeddelelsen